|
|
|

|
|
|
Excelsior er i dag Italiens
største, og dermed også en af verdens største
harmonikaproducenter. På den moderne fabrik lige udenfor
Castelfidardo fremstilles hvert år mere end 2000 professionelle
harmonikaer, hvoraf de fleste eksporteres.
Excelsior er det harmonikamærke som har den største udbredelse i
verden.
Excelsior fabrikken blev grundlagt i 1924 i New York, og blev på
grund af den gode kvalitet hurtigt Amerikas mest kendte
harmonikamærke.
I årene umiddelbart efter anden verdenskrig eksploderede
harmonikaens popularitet, og ethvert danseorkester, stort eller
lille, kendt eller ukendt, måtte have en harmonika med.
I Amerika var det næsten ensbetydende med en Excelsior harmonika.
Blandt de mest kendte og betydningsfulde harmonikaspillere
fra den tid som alle valgte Excelsior kan nævnes Charles Magnante,
Art Van Damme, Pietro Deiro Jr., men listen over kendte Excelsior
harmonikaspillere er nærmest uendelig lang.
I 1948 blev en ny fabrik grundlagt i Castelfidardo i Italien. Med
den øgedes produktionen, og kendskabet til Excelsior harmonikaen
bredte sig hurtigt til de meste af verden. Lige siden har den
fantastiske tone og kvalitet, samt det unikke tidløse udseende
været værdsat af harmonikaspillere over hele verden.
I dag bygges Excelsior harmonikaer stadig som en helt unik kombination af
gammelt traditionsfuldt håndværk og moderne industri. Ved
fremstillingen benyttes de mest udsøgte materialer og løbende
kvalitetskontrol sikrer perfekte instrumenter.
EXCELSIOR . . . The Sound of
Prestige
|
|
|